En familieudflugt er en fantastisk måde at samle familien på og ikke mindst skabe minder sammen. Der findes rigtig mange forskellige måder at holde familieudflugt på. I kan for eksempel tage på miniferie over flere dage, tage en dagsudflugt til en af landets mange seværdigheder eller tage på slotsophold på et af de eventyrlige slotte, vi har i Danmark.

På et slotsophold i Danmark er der mulighed for at dykke dybere ned i historien, gå på opdagelse på slottet og ikke mindst oplevelse den smukke natur, der omkranser mange slotte i Danmark. Det er en god oplevelse for både de ældre og yngre familiemedlemmer!

Gør dagene sjove

Særligt hvis de mindste i familien er med, er det vigtigt at gøre dagene sjove og lægge nogle aktiviteter ind. Det kan for eksempel være en tur i en nærliggende forlystelsespark eller en Zoologisk Have. Det skaber også lidt struktur i løbet af dagen, så I ikke bare ender med at flade ud på slottet. Naturligvis skal der også være tid og mulighed for at dykke dybere ned i slottets historie og slappe af. Det kan I for eksempel gøre ved at spørge om en privat rundvisning på slottet. Nogle slotte har rundvisninger, men det er ikke alle. Tit har slottene også forskelligt materiale omkring historien, som i kan dykke dybere ned i.

En anden aktivitet der altid er populær er en tur på en nærliggende strand. Mange slotte i Danmark ligger nær kysterne, hvilket giver rig lejlighed til at bruge en dag på stranden med solbadning. Er i ikke afsted, når vandtemperaturene er høje og vejret godt, så kan en lang gåtur langs de smukke danske kyster altid anbefales. Det er uanset om, i vælger et af de fine slotte på Fyn, i Jylland eller på Sjælland. 

Hvad er den rette længde på et slotsophold?

Vælger i at tage på et slotsophold i Danmark, så vil det for de fleste familier være passende at være væk i et par dage. Drager I til udlandet er det ganske naturligt at blive længere. Vælger I et slot, der ligger i fredfyldt natur langt fra en storby, vil det med stor sandsynlighed hurtigt blive lidt kedeligt for de yngste familiemedlemmer, hvis der ikke er så mange aktiviteter på slottet.

For de fleste familier vil det være passende med 2-3 overnatninger. Efterfølgende kan i jo altid overveje at booke en nat mere, hvis der er ledigt på slottet. Særligt når I har yngre familiemedlemmer med, er det vigtigt, at der er nok at tage sig til. Er der ikke det, skal i være påpasselige med at booke mange overnatninger. Hvad der lige præcis er den bedste længde for jer afhænger meget af jeres egne præferencer. Er i ofte afsted i lang tid, kan det sagtens give mening med et længere slotsophold i Danmark.

Gør køreturen sjov

Skal I bruge noget transporttid på at komme til slottet, er det vigtigt, at der er lidt aktiviteter i bilen og undervejs. I kan for eksempel tage en tablet med eller holde et stop undervejs, hvis i kører forbi en spændende seværdighed, der kunne være spændende at opleve. Det vil gøre, at der er mere at glæde sig til på køreturen end bare at nå frem til slottet.

Det behøver ikke at koste noget at holde pauser undervejs. Tager I en termotaske med, kan I nyde en sodavand ved en naturattraktion inden i drager videre mod slottet. Det vil også give mulighed for at strække ben, hvilket både er en god ting for chaufføren men også for passagererne. Sørg for at inddrage alle i familien, hvis i beslutter jer for at holde et stop undervejs. Er det kun forældrene der vælger, er det bestemt ikke sikkert, at det bliver populært hos børnene i familien.