Jeg har altid haft et særligt forhold til min bedstefar. Da jeg var dreng elskede jeg at besøge min mormor og bedstefar (jeg kunne ikke sige morfar da jeg var helt lille, så de blev til mormor og bedstefar) på deres gård, hvor jeg elskede at rende i hælene på min bedstefar når dagen gøremål på gården skulle ordnes.
Jeg besøgte dem ofte og gerne en hel uge af gangen. Det gjorde jeg helt ind til de solgte gården, da jeg var 16-17 år. I alle disse år fik jeg prøvet mange ting og lært en del om landbrug (dengang der stadig fandtes små landbrug). Det jeg elskede mest var at køre traktor, og jeg fik lov til både at pløje, harve, snitte og mange andre ting helt selv, fra da jeg var ca. 14 år. Det var også min bedstefar der lærte mig at køre bil som den første. Hver gang vi skulle noget, så bad han mig om at hente bilen i garagen, som lå et stykke væk, og køre bilen frem til hoveddøren. Noget der krævede meget tillid fra hans side, da jeg kun var en stor knægt da jeg fik lov til det, men også noget som lærte mig meget.
At være hos dem på gården var en udflugt i sig selv, men efter de solgte gården og min bedsteforældre ikke havde de samme forpligtelser længere, elskede især min bedstefar, at starte bilen og køre ud i det blå. Det gjorde han meget, og når jeg var på besøg skulle vi altid ud at køre en tur.
Da han blev ældre og ikke selv kunne køre længere, var det mig der var chaufføren og vi havde mange herlige køreture i nærområdet omkring Gram, Arnum, Tiset og mange andre mindre byer i lokalområdet. Det handlede altid om at undgå de store veje så meget som muligt og at komme ud og se på natur, marker og skove. Mens vi kørte gik snakken om gamle dage, og om hvordan det gik os alle sammen i familien. Og det var en stor fornøjelse for os begge.
De første mange ture kørte vi i min første bil. En Audi 80 fra 1987, som på billedet holder parkeret foran det hus min bedstefar og bedstemor boede i efter de solgte gården.
Det var ikke så nemt for min bedstefar at komme ud og ind af bilen, da den var ret lav, og generelt noget af en kampvogn at køre rundt i. I 2011 købte jeg en helt ny Mazda 2. På det tidspunkt var min bedstefar blevet 90 år, og måtte ikke selv køre mere. Det var ikke fordi han ikke kunne, men fordi lægen ikke mente det var forsvarligt længere.
Min bedstefar fotograferet på hans 90 års fødselsdag
På vores første tur i min nye bil blev vi dog alligevel enige om at han skulle prøve min nye bil. Vi kørte nogle kilometer på nogle meget små veje uden trafik den dag, med min bedstefar som chauffør i min nye bil.
Jeg kunne se at han nød det, og han synes også at bilen “gik godt” som han altid sagde. For mit eget vedkommende skal jeg være ærlig at sige at jeg var lidt bekymret for bilen, men jeg glemmer aldrig følelsen af at have givet ham en lille smule igen, for alle de gange han har givet mig lov til at køre i hans køretøjer selvom jeg ikke var gammel nok. Nu var rollerne byttet om for en stund, og den tur glemmer jeg aldrig.
Husk at være sammen!
Husk at tage på udflugt og at være sammen. Lad telefonen og andre forstyrende elementer blive i lommen og snak med hinanden og besøg dem du holder af. Især når de bliver ældre, hvor de har mere behov for det.
Jeg kan virkelig anbefale en køretur uden destination som udflugtsform, da det giver rig mulighed for at tale sammen og se lidt andet på samme tid. Det er en god ide at slukke radionen mens i kører.
Jeg vil altid huske mange af de oplevelser jeg havde sammen med mine bedsteforældre. Nogle af de sidste rigtig gode oplevelser jeg havde med min bedstefar var køreturene ud i det blå.
