Har familien, gutterne eller dine veninder stemt for, at I skal en tur til Malaga? Så har I en masse godt i vente! Men hvordan har I tænkt jer at komme dertil? Og hvordan vil I bære jer ad med at komme fra A til B, når I først er landet? Her på siden forklarer vi fordelene og ulemperne ved at rejse med fly, leje en bil eller køre hele vejen.

Malaga er skøn – ikke mindst når du rejser sammen med folk, du holder af. Mens nogle foretrækker og har tradition for at rejse til Syden i egen bil, foretrækker andre at hoppe på et fly på økonomi eller første klasse til den populære feriedestination.

Er I uenige om, hvordan I bærer jer ad med ferien i år, kan I helt sikkert komme et svar nærmere ved at læse med her.

Kend dine og resten af gruppens rejsevaner

Når I skal beslutte jer for, om turen sydpå skal foregå i egen bil, med bus eller med fly, er der flere ting at tage hensyn til – ikke mindst prisen.

Inden I kommer op at skændes over, hvorvidt bilferier er federe end en tur med fly, kan det derfor være en rigtig god idé at kigge på priser. For koster det i virkeligheden mindre at betale forsikringer, benzin og betalingsveje end at leje en bil, når I lander?

Kender I jer selv godt nok til at vide, at I foretrækker at få rejsedagene overstået i en fart, er det oplagt at undersøge, hvordan I hurtigst kommer fra lufthavnen i Malaga, og hvordan I vil bære jer ad med at komme fra A til B i løbet af ferien.

Vil I leje en bil til resten af ferien? Her kan du leje en bil i Malaga lufthavn.

Fordele og ulemper ved at tage på bilferie til Malaga

Der er noget fantastisk ved at kunne pakke bilen med alt sit grej, spænde ungerne fast på bagsædet og køre sydpå med god musik i radioen. Eller invitere sine venner med på ferie, hvor intet er planlagt, men hvor der er lagt op til eventyr og lange samtaler.

Når I først ankommer til den berømte feriedestination, er det desuden rart at have en bil, så I hurtigt kan komme fra en by til en anden eller fra hotellet til stranden.

Inden I hovedkulds kaster jer over bilferien, er der imidlertid flere ting, I bør være opmærksomme på.

Når I tager bilen med på ferie, er det f.eks. en rigtig god idé at sende den til synstjek inden afrejse. Selvom det måske gør lidt ondt på pengepungen, koster det langt mindre tid, penge og besvær end at ringe til den lokale garage, når bilen pludselig går i stå på en landevej langt ude i ingenting.

Dertil er det en rigtig god idé at tjekke, hvor meget kost og logi, benzin, broer og betalingsveje vil koste jer, inden I når til Malaga. Når I først har styr på det, kan I lave en liste med fordele og ulemper – og dermed træffe jeres beslutning på et oplyst grundlag.