Danmark er dejlig om sommeren – og det er oplagt at afholde sommerferien herhjemme, når børnene skal med. Det er nemt og praktisk, og så kan Danmark altså noget om sommeren. Her får du 3 bud på familievenlige udflugter i det danske sommerlandskab.
Hvorfor tage til udlandet, når Danmark har så meget at byde på? Det er de færreste, der har været hele landet rundt, selvom det ikke er noget stort land. Faktisk er der ikke langt mellem de mange skønne seværdigheder, hvorfor du med fordel kan tage familien i hånden og begive dig ud på sommerens eventyr i det danske land.
#1: Sheltertur med hele familien
Sheltere er en helt unik og særlig ting ved Danmark. De koster ikke noget, medmindre der er et mindre gebyr for at booke dem, og de fleste kommuner har mange sheltere, som kan anvendes hele året rundt. Det er dog naturligvis altid bedst om sommeren, når solen står højt på himlen.
Hvis du tager på tur i shelter med hele familien, kan det betale sig at booke en først, da der ingen garanti er, for at de er ledige. Du kan naturligvis også vælge at købe en shelter, som du kan sætte op i haven. Det er lidt dyrere, men til gengæld får I feriestemningen hele sommeren.
#2: Tag på camping i Danmark
Campingpladserne er fyldte denne sommer, da det er de færreste, der tager til udlandet. Derfor skal I være ude i god tid, hvis I vil booke en plads på en af de mange fantastiske campingpladser, der befinder sig i Danmark.
Hvis I får en plads, er der dog lagt i ovnen til, at I får en helt uforglemmelig oplevelse. Der er forskel på de enkelte campingpladser, men du vil helt sikker opleve, at der er hygge på højt plan, uanset hvor du kommer hen. Det handler blot om at vælge den campingplads, der virker mest tiltalende, og så sikre, at der er pladser, når I kommer.
#3: Bornholm, Bornholm, Bornholm
Bornholm er noget helt særligt om sommeren. Det er ikke den billigste ferie, I kan tage på, men det er blandt de bedste destinationer, uanset om børnene er med eller ej. Danmark har smuk natur, men der er alligevel noget helt særligt og nærmest eksotisk over den bornholmske af slagsen. Samtidig har Bornholm alt det, en dansk sommerferie bør indebære. Uanset, om I ønsker en skøn og afslappende ferie, hvor det er gode stunder med hele familien, mad og udflugter, der er det bærende element – eller om du og din familie hellere vil på en aktiv ferie, hvor I får set naturen fra første parket.