Går turen til Malaga i ferien i år? Så tænker du sikkert sol, strand og badning. Og det er da heller ikke helt løgn. Temperaturen ligger sædvanligvis højere end i Danmark både vinter og sommer. Men Malaga er meget mere end sol, strand, sand og vand. Så hvis det er din tanke, så kan du med fordel læse vores rejsetips til Malaga herunder.
Selvfølgelig ska du da også nyde solen og bade, når først du er kommet under varmere himmelstrøg, men du må ikke gå glip af alt det andet, Malaga byder på. Men først skal du derned. Hvordan skal det foregå?
Med bil eller fly?
Er I inkarnerede campister, så pakker I selvfølgelig campingvognen og spænder den efter bilen og begiver jer afsted.
Husk at pakke solcreme, solhatte og solbriller ned, så I kan beskytte jer mod solens varme stråler.
Til de kortere ture i Malaga og omegn er det en god idé at have cykler med, så I ikke skal starte bilen og ud på de trafikerede veje. City bikes er her et godt valg af cykel, da de er robuste, ergonomiske og nemme at styre.
Er I mere til hotel eller ferielejlighed og ikke vild med at køre langt, så snupper I en flyver, hvor I kan slappe af hele vejen. Og så er det første, I skal have klaret at få bestilt flybilletter til Malaga og selvfølgelig finde et sted at bo.
Malaga og omegn
Når I så først er kommet frem, så er der rigtig mange muligheder i Malaga ud over stranden, poolen og baren på hotellet. Der er både kunst, kultur, shopping, natur og naturligvis delikatesser til ganen, som bare skal prøves.
Botanisk have
Malagas botaniske have er kæmpestor, så her kan I bruge hele dagen, hvis I vil. Den er inddelt i områder med forskellige temaer. Her er floder og vandfald og tropiske blomster. Haven heder Conception og anses for en af de smukkeste botaniske haver i verden.
Shoppetur
Det er næsten umuligt ikke at finde ting og sager til hele familien i gaden Calle Marques de Larios. Her er alt fra kendte butikskæder, som f.eks. H&M til dyre designerbutikker. Og butikkerne har åbent til langt ud på aftenen.
Mad og drikke
Selvfølgelig skal I da smage på spanske delikatesser, når I er i Spanien. Tag en tur ud på Mercado Central de Atarazanas, som er et madmarked – et stort et af slagsen – hvor du kan købe alle mulige madvarer. Du skal dog ikke forvente, at de handlende taler andet end spansk, så kan du ikke det, må du betale prisen uden at prutte om den.
Kultur
Skal familien have lidt historie og kultur med hjem i bagagen, er der også mulighed for det i Malaga. For her finder du både Picassos hjem, som nu er et museum, Malagas katedral, La Manquita, og en gammel borg på toppen af bjerget midt i Malaga.
God rejse
Så er der vist ikke andet at sige end ”God tur”!